10 tips til den perfekte skiferie med familien

10 tips til den perfekte, første skiferie med familien - Brugteski.dk ApS

Uanset om du eller en anden i familien har stået på ski før - enten som barn eller med venner og bekendte, kan det virke overvældende at skulle kaste sig ud i at planlægge familiens første, samlede skiferie. Tid, sted, udstyr og selve det at lære at stå på ski er mange ting at skulle overkomme - især hvis man har børn med på slæb. Derfor har vi hos brugteski.dk samlet de 10 vigtigste tips, du bør kende til, inden dig og din familie planlægger og tager afsted på jeres første skiferie.

1. Vælg skisportssted med omhu

Det allervigtigste, man bør overveje, når man skal planlægge sin første familieskiferie, er hvor man vil stå på ski. Hvis alle i familien er helt nye på ski, bør man overveje at tage til et mindre skisportssted med færre mennesker og lavere priser. Omvendt skal du prioritere et skisportssted med god adgang til flere pister i det niveau, du gerne vil udfordre og udforske, hvis du selv har god øvelse i at stå på ski, men samtidig har børn og øvrig familie med, som skal bruge mere tid på den grønne end den sorte pist. Idéen er at sikre sig, at man minimerer den tid, man skal bruge på at komme frem og tilbage imellem de områder, hvor du vil stå på ski, og de områder, hvor dine børn og din familie står på ski, så du har mulighed for at nyde tiden på skiferie med resten af familien, uden du mister muligheden for at give den gas på nogle af områdets andre pister, når den grønne bare ikke er nok.

Har I tænkt jer at flyve på skiferie, kan det også være en god idé at undersøge, hvor langt der er fra lufthavnen til skisportsområdet. Som regel er denne tur med bus eller bil lang og besværlig, idet de fleste skisportsområder ligger nær eller sågar på toppen af et højt bjerg. Undersøg derfor specifikt hvor lang tid, I skal regne med at bruge på transport til og fra lufthavnen - der kan være overraskende ”langt” mellem lufthavn og hotel, selvom de to ser ud til at ligge tæt på hinanden på et kort.

Stadig i tvivl om hvor skituren går til? Læs om, hvor du kommer billigst på skiferie.

2. Vælg det rigtige sted at overnatte

Har du børn med på ski, kan det anbefales at booke et ophold på et hotel eller i en hytte med såkaldt ”ski-in/ski-out”, hvis I har råd, og der er ledigt, når I skal afsted. Med ski-in/ski-out har du direkte adgang til pisten fra dit hotel eller din hytte, så I om morgenen kan stå op, tage ski og skiudstyr på og gå direkte ud til det, I er taget på skiferie for: At stå på ski.

Det kan måske virke som over-kill at bruge tid og penge på at finde overnatning med direkte adgang til skisportsstedets pister, men vores erfaring er, at det at tilbagelægge en tur på blot nogle få hundrede meter for to børn og to voksne i fuldt dress med to ski hver mildest talt kan føles som at gennemføre en ironman.

3. Køb liftkort så hurtigt som muligt

Siden COVID-19 for alvor gjorde sit indtog i Europa og resten af verden i starten af 2020, er det stort set blevet umuligt at købe liftkort ved billetkontoret på ski-resortet efter ankomst. Som led i de restriktioner, der er indført for at formindske smitten med COVID-19, er de fleste skisportssteder stoppet med at sælge liftkort i deres fysiske butikker, for i stedet at sælge disse eksklusivt online. Derudover har mange populære skisportssteder indført et loft for, hvor mange liftkort, der kan udstedes dagligt, for at mindske antallet af personer på pisten. Derfor er det en god idé at bestille liftkort så tidligt som muligt, hvis I allerede har besluttet jer for hvor og hvornår, I skal på skiferie.

4. Book en plads på skiskole

Hvis skiferien skal forløbe så gnidningsfrit som muligt, kan det klart anbefales at tilmelde børnene en skiskole. Selvom der er mange, der har succes med at lære deres egne børn at stå på ski, bliver hele skiferien en noget mindre stresset oplevelse for dig som forælder, hvis du tilmelder dine børn en skiskole. Skiskolen giver dine børn et stærkt fundament for videre læring på ski, samtidig med at det giver familiens forældre et pusterum på skiferien, der eventuelt kan bruges på at udforske og udfordre skisportsstedets mere krævende pister.

Er du selv ny på ski, kan det helt klart også betale sig for dig at tage et par undervisningstimer. Udover at du udvikler dine færdigheder på ski meget hurtigere, end du ville, hvis du var for dig selv, giver skiskolen dig også nogle gode værktøjer, som du kan bruge, når du skal hjælpe dine børn godt på vej på ski.

Prisen på skiskole varierer kraftigt, men det er som regel noget billigere, hvis man booker undervisning til en hel gruppe eller familie. Brug gerne et par dage i starten af ferien på skiskole. Du/I lærer hurtigt de mest basale teknikker, som I sammen kan bruge til videre læring på pisten for jer selv.

De fleste skiskoler har et begrænset antal pladser, der sikrer at undervisningen foregår sikkert og optimalt, og sommetider bliver disse revet væk. Det er derfor en god idé at booke skiskole samtidig med, I bestiller liftkort.

5. Overvej at købe brugte ski i stedet for at leje

Det siger sig selv, at man ikke kommer særlig langt ned ad pisten uden ski. I højsæsonen er der garanti for lange køer og dårlig betjening i skiudlejningsbutikkerne ved skisportsstedet, og det kan derfor være en god idé at have udstyret på plads allerede inden man tager på skiferie, hvis man gerne vil undgå stressen ved at hive børn og voksne igennem et kaos af ski, stave, støvler og alverdens tilkøb. Det kan imidlertid blive en dyr fornøjelse at betale sig fra udlejnings-helvedet ved at gå ud og købe et par splinternye ski, skistave og skistøvler til hver af familiens medlemmer. Derfor bør I som familie overveje at investere i brugte ski. Det er - også indenfor skiudstyrets verden - billigere at eje end at leje, og et par brugte ski har således allerede tjent sin egen værdi hjem inden for få sæsoner.

Er du i tvivl om, hvor du skal starte? Læs vores gode råd til køb af brugte ski, eller gå direkte til vores store udvalg af brugte ski lige her!

 

OBS: Med alle ski under 150cm i længden medfølger et ski-bytte-bevis, så du ikke skal bekymre dig om, at børnene vokser fra deres ski mellem denne og næste sæson. Læs mere om vores ski-byt for børn og juniorer her, eller gå direkte til vores store udvalg af børne- og junior-ski her.

6. Tag varmt tøj på

Det er virkelig åbenlyst, men samtidigt så vigtigt, at det skal understreges.

Man kommer langt på sin første skiferie som familie med højt humør og en positiv attitude overfor det at skulle lære at stå på ski, men en af de største faktorer, der afgør, hvor succesfuld jeres skitur bliver, er jeres påklædning. Det er noget nær umuligt at forsøge at nyde det helt specielle samvær, man får som familie på skiferie, imens man er kold og våd. Sørg derfor altid for at være ordentligt klædt på. Det betyder kort sagt: Skistrømper, Skiundertøj, overtøj (skibukser og -jakke) og eventuelt en fleece eller skipulli imellem skiundertøjet og overtøjet på de ekstra kolde dage. Foruden skibriller og skistøvler er det desuden altafgørende vigtigt at have skihjelm på, så du og din familie ikke kommer til skade, hvis I skulle vælte, når I drøner ned ad pisten.

7. Planlæg jeres første dag på ski

Den første dag på pisten er springbrættet for resten af jeres skiferie, og det er derfor vigtigt at starte godt ud, så resten af ferien ikke er præget af dårligt humør og lave forventninger. Sørg derfor for at komme ordentlig tid i seng dagen før jeres første dag på pisten, så alle er veludhvilede og tidligt klar den næste dag, hvor det går løs. Her er de vigtigste ting at have in mente, når I skal planlægge jeres første dag på ski:

  • Spis et godt måltid morgenmad.
  • Kom ud på pisten i god tid.
  • Husk at tage rigeligt med pauser første dag.
  • Slut dagen af med en fælles skitur.
  • Evaluér dagen med børnene. Hvad gik godt? Hvad var svært?

8. Tag mad med på pisten

At have nogle snacks klar til børnene er en god idé, uanset hvor man befinder sig i verden, men det er en særligt god idé når man er på skiferie. Både børn og voksne bliver nemlig trætte undervejs, når man bruger en hel dag på pisten, og så er det smart med noget, der kan holde blodsukkeret oppe undervejs. Vil man spare gode penge på mad på skiferien, kan man tage en madpakke med på pisten, så man undgår de absurd høje priser, som caféer, restauranter og hoteller tager for mad og drikke på bjerget. Vi kan anbefale at tage madpakken med ud i det bløde snedække i off-pisten, hvor man nyder godt af både udsigt og privatliv. Bare husk at rydde op efter jer selv, og efterse, at I ikke efterlader skrald på bjerget.

9. Hav nogle sideaktiviteter klar, til når I bliver trætte af at stå på ski

Det er måske fristende at bruge hver dag på pisten, men det kan for nogen være lidt for meget tid på ski. Især hvis det er jeres første skiferie. Dine ben og dine børn bliver ganske enkelt for trætte. Derfor kan det være en god idé at stå på ski 60-70% af dagene på jeres skiferie og overlade de resterende dage til andre aktiviteter i området. Tag ud og skøjte, kælke, book en kanetur eller udforsk terrænet i et par snesko. De fleste skisportsområder tilbyder et hav af aktiviteter udover skiløb.

Alternativt kan man bruge dagen på at hygge med familien på hotellet eller i hytten, der som regel enten er udstyret med badekar eller spabad.

10. Husk at have det sjovt!

Det kan virke stressende at planlægge familiens første skiferie, men heldigvis er det altid sjovt, når man endelig kommer afsted. God skiferie fra os på brugteski.dk!

Andre blog posts

Vis alle
Er din Krop Klar til en Hård Uge på ski? – Blive Det Her!

Er din Krop Klar til en Hård Uge på ski? – Blive Det Her!

Er du klar til at tage på pisterne og nyde vinterens eventyrland? Skiløb er en fantastisk måde at få din krop til at bevæge sig, have det sjovt og endda forbedre din balance. Men inden du begiver d...

Forbrænd Kalorier og Kom i Form med Skiferie

Forbrænd Kalorier og Kom i Form med Skiferie

Leder du efter en sjov og spændende måde at holde dig sund og rask denne vinter? Skiløb er en ideel øvelse, der ikke kun hjælper dig med at forbrænde kalorier, men også styrker dine knogler, opbygg...

3 Vigtige Punkter Inden du Bestiller Skiferie!

3 Vigtige Punkter Inden du Bestiller Skiferie!

Vintersæsonen er næsten her, og det betyder, at det er tid til at holde en skiferie! Skiløb eller snowboarding er en fantastisk måde at komme ud af huset på, slappe af og have det sjovt. Uanset om ...

Ultimativ Planlægnings Guide til Den Perfekte Skiferie

Ultimativ Planlægnings Guide til Den Perfekte Skiferie

At planlægge en skiferie kan være en spændende, men alligevel skræmmende opgave - med så meget at overveje, er det nemt at føle sig overvældet. Fra at finde det rigtige resort og aktiviteter for di...

3 Fordelene ved at stå på ski

3 Fordelene ved at stå på ski

Skiløb er en fantastisk måde at komme udenfor og nyde den friske bjergluft, mens du opdager vinterens skønhed. Skiløb er ikke kun fysisk krævende, men det kan også være utroligt givende. Fra at mes...

Glæden ved skiløb

Glæden ved skiløb

Der er en grund til, at skiløb er en af ​​de mest populære vinteraktiviteter – det er en spændende måde at nyde sneen på. Uanset om du er nybegynder eller erfaren skiløber, er der masser af spændin...