For at købe ski online, skal du kende til:
- Hvilke ski der passer dig bedst
- De forskellige ski-typer du kan vælge imellem
- Skienes egenskaber
- Hvor høje mine ski være?
1. Hvilke ski der passer dig bedst
At finde den ski-type som passer bedst til dig, behøver ikke at være svært. Men når man søger efter ski, kan det godt være utroligt overvældende, og ikke til at finde hoved eller hale i...
Det har vi hos Brugteski.dk gjordt nemt for dig, ved at inddele alle vores ski i 3 katagorier; Pisteski, All Mountain og Park/Off-piste ski.
2. De forskellige ski-typer du kan vælge imellem
Ski-typer
Der findes forskellige ski, alt efter hvad man skal bruge dem til. Pisteski er bedst til de hårde præparerede pister, hvor off-piste ski er bedst til det bløde sne i Off-pisten. Med det sagt, så kan alle ski bruges alle steder, dog er nogle ski special udviklet til bestemte områder på bjerget. Det er ligesom at tage en racercykel med ind i skoven. Man vil godt kunne bruge på den, men det er meget nemmere på en mountainbike.
Der findes utrolig mange forskellige ski-typer: Racing-, Freestyle-, Freeride-, Carving-, Big Mountain-, All Mountain- og Powder ski. Alle disse varianter har vi kogt ned til 3 kategorier:
1. Pisteski
Pisteski er de mest brugte ski blandt danskerne, og du kender dem sikkert allerede. Denne ski-type dækker over begreber som Racing- og Carving ski.
Pisteski er til dig som elsker at suse ned af de præparerede pister, og benytter størstedelen af tiden på denne typer pister. Det er denne type ski, som er bedst og nemmest at svinge sikkert ned af pisterne på. Hvis du er nybegynder, eller bare ikke så sikker på brædderne endnu, så er dette dit klart bedst valg af ski-type.
Pisteski er i fleste tilfælde 70 til 85 mm bredde ved midten, og kan være helt op til 110mm bredde ved top og bund af skien. Dette gør at skiene er naturligt kurvet, og giver de bedste egenskaber til at kunne svinge på pisterne.
2. All Mountain
Disse ski er som ordet siger det, til hele bjerget. Disse ski er en blanding af pisteski og Off-piste ski, og gør at de nemt kan bruges på hele bjerget.
All Mountain ski er til dig som også elsker at køre ud i Off-pisten, langs de præparerede pister eller ind mellem træerne. Til dig som godt kan lide at køre alle mulige andre steder, end kun på pisterne! All Mountain er for dig som føler dig tryk på pisterne, og gerne vil prøve kræfter på nogle nye områder af bjerget!
All Mountain ski er ofte 86 til 95 mm bredde over midten og kun en smule mindre end deciderede Off-piste ski. Da skiene kan bruges på hele bjerget, er de ikke udelukkende perfekte til kun én diciplin, men her får du en god all-round ski.
3. Park/Off-piste
Park/Off-piste ski, også kendt som Freestyle og Freeryde ski. Denne kategori af ski dækker over de mere specialiserede ski-typer, som er lavet til specielle steder på bjerget.
Disse ski er til dig, som gerne vil udfordre dig selv. Til dig som gerne vil langt væk fra de præparerede pister, helt ud i den bløde urørte sne, eller lave de store hop i funparken. Her er du mere øvet, og måske har lyst til at købe dit andet par ski, eller bare forelsket i powder!
Off-piste ski er ofte 96 til 110 mm over midten, og Park ski er twintip ski, med centerbindinger. Det vil sige at begge ender af skien peger opad, for at du også kan stå baglæns på skiene.
3. Skienes egenskaber
Udover bredden på skiene, er der nogle forskellige egenskaber, som kendetegner de forskellige typer af ski.
Radius og Sidecut
Sidecut er den kurve skien har. Det vi altså sige hvis midten(Waist) af skien er smallere end både toppen(Tip) og bunden af skien(Tail), så får skien en timeglas form. Sidecut beskriver altså hvor bred en ski er ved wasit, tip og tail, og derved hvilken form skien har.
Radius beskriver hvor kraftigt ski en kan dreje. En mindre radius gør det nemmere at carve og dreje på kanten af skien. Radius fortæller noget om hvor mange meter skien skal bruge for at lave et 180 graders, sving når skien presses til dens begrænsning. Den 180 graders halvcirkel som nu opnår, giver et cirkelcenter. Fra centret og ud til svinglinjen kan man nu måle afstanden som er skiens svingradius. Jo mindre radius på skien er, jo hurtigere drejer du.
Rocker og camber
Rocker/camper også kendt som "bøjningen i skien", og er forskellig alt efter ski-type. Camber ses fx ofte ved pisteski, da det giver et bedre skiløb på hårde præparerede pister. Rocker, som er det modsatte af camber, også bedre kendt som "reverse camber", gør at skiene flyder bedre i det bløde sne i off-pisten, og ses derfor ofte ved All Mountain Ski. En blanding af camper og rocker giver det ultimative bedste skiløb.
Der er mange forskellige måder at kombinere både rocker og camper på. Herunder ses forskellige kombinationer af rocker og camper, og hvilken betydning det har på skiene.
Camber er hvor skiens center buer opad. Det giver affjedring og rebound af energi, hvilket er godt på de præparerede pister.
Twintip både tip og tail er bøjet opad, og det giver bedre mulighed for at køre baglæns samt tricks.
Tiprocker har et tidligt løft af tippen - velegnet til pulversne.
Tip og tail rocker, både tip og tail har et tidlig løft, det sikrer gode flydeegenskaber.
Full rocker er en profil uden camber, men hvor tip og tail er løftet tidligt, det giver gode flydeegenskaber.
Reverse Camber egner sig bedst til offpiste med dens store bue i begge ender.
Flex
Ski flex beskriver hvor stiv eller bløde skien er. Andelen af flex i dine ski, afhænger af din kørestil. Hvis du er lettere og har en rolig kørestil, bør du overveje af få nogle ski med et blødere flex. Hvis du derimod er tung og har en aggressiv kørestil, bør du overveje af få en stærk ski med et stivere flex.
4. Hvor høje skal mine ski være?
At vælge ski størrelse kan være rigtig kompliceret... Men det behøver det slet ikke at være! En professionel vil benytte aspekter som højde, vægt, type, stil, niveau, rocker og radius, for at finde størrelsen. Vi gør det lidt enklere, samtidig med at du opnår den rigtigt længde for dig:
-Efter niveau
Niveau og ski-type er de vigtigeste aspekter, når det handler om ski størrelse. Som ny på ski er det en fordel at have knap så høje og dermed mere kontrollerbare ski. Ski, som cirka går dig til hagen, vil gøre det nemmere at svinge, og er derfor velegnet for nybegyndere. Som øvet skiløber bør dine ski være længere, da det giver mere stabilitet ved høj hastighed på pisterne. Som ekspert bør du have de længste ski, som enten går dig til toppen af hovedet eller endog højere.
Dine ski ved ikke hvor tung du er! Derfor tages der som udgangspunkt i at du er inden for normalen ift. vægt. Hvis du enten er under- eller overvægtig, kan du henholdsvis trække 2 cm fra skistørrelsen (ved undervægt) eller modsat ligge 2 cm til hvis du er til den store side.
-Efter ski-type
Ski-typen har også betydning for hvor høje dine ski skal være. Hvis du ejer 2 par ski fx. pisteski og Off-Piste ski, så vil dine Off-piste ski skulle være en del højere end dine pisteski. Det skyldes at Off-piste ski ofte har en store rocker, som gør at berøringslaget, mellem sneen og skien er mindre end på almindelige pisteski. Derfør bør dine Park/Off-piste ski være længere end din pisteski, for at få samme berøringsflade.
Det er vigtigt at du er realistisk i forhold til dit niveau og ikke vælger alt for lange ski. Begynd hellere på et par korte ski og øv dig på disse. Så kan det være du får mod til et par længere når du er blevet bare erfaren.